Skip main menu

Regler og rettigheder for udenlandske medarbejdere

De generelle rettigheder og forpligtelser er de samme for udenlandske ansatte, som for alle andre ansatte. Det betyder, at dine udenlandske ansatte skal behandles på lige fod med dine danske ansatte.

Der kan opstå mange spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, når man skal ansætte en udenlandsk medarbejder. Det helt korte svar på dem alle er, at udenlandske medarbejdere har samme rettigheder og forpligtelser som danske ansatte, og skal behandles på lige fod med dem. 

For eksempel skal lønnen og kontraktens indhold for dine udenlandske ansatte være det samme, som det du normalt ville tilbyde en dansk ansat i samme stilling. Det kan du læse mere om i vores brochure omhandlende regler og rettigheder for udenlandske medarbejdere. Vi anbefaler, at du uddeler brochuren til dine udenlandske medarbejdere, så de er oplyst om deres rettigheder og forpligtelser.

Rules and rights - when working in Denmark (PDF på engelsk)

Know your rights and obligations (PDF på engelsk)

Vi har også udgivet en brochure, som giver mere generel information om det danske arbejdsmarked. Den er også relevant for dig at dele med en kommende udenlandsk medarbejder. 

The labour market in Denmark (PDF på engelsk)

Regler og rettigheder for udstationerede medarbejdere

Hvis du som arbejdsgiver ansætter udstationerede medarbejdere - dvs. medarbejdere, der er udsendt af deres europæiske arbejdsgiver til at udføre arbejde i Danmark - gælder der særlige regler.

Det er Arbejdstilsynet, der er myndighed på området, og de administrerer en hjemmeside tilegnet emnet, som hedder Workplace Denmark. Her kan du læse nærmere om de rettigheder, der omfatter sikkerhed, helbred og arbejdsforhold for udstationerede arbejdere i Danmark.

Du kan med fordel henvise dine udstationerede medarbejdere til hjemmesiden, som tilbyder vigtig information på flere forskellige europæiske sprog. 

Workplace Denmark